Vi er Steen og Ann-Britt, nygifte, men vi har en del år på bagen sammen.
I 2017 var vi på ferie i Porto og en dag skulle vi på sightseeing med en guide, hvor vi endte i byen Amarante.
Vi blev straks forelsket i byen, og vi har sidenhen rejst til Amarante 2 gange om året, indtil COVID-19 ramte os alle.
Allerede tilbage i 2017 besluttede vi os for, at vi ville flytte til Portugal. Vi elsker Danmark, men vi elsker også eventyr og nye udfordringer.
Efter 30+ år på arbejdsmarkedet, er det nu på tide at prøve nye ting af.
I august 2021 ledte vi i en måned efter drømmehuset i nærheden af Amarante og Douro floden.
Men lige meget hvad, var der noget galt. Enten en stor vej, for mange naboer, for lidt plads på grunden, dårlig indretning af huset mm.
Vi var lige ved at give op, da Steen foreslår, vi kører forbi vores fremtidshus, hvor ejendomsmægler aldrig havde returneret på vores forespørgsel.
Udenfor huset hang et stort tilsalgskilt med telefonnummer, og vi ringede straks til ejeren, som bor i Schweiz.
Der gik ikke længe før nogle personer kom ud af nabohuset. Det viste sig at være noget familie til ejeren.
Vi fik adgang til huset og resten er fortid.
Vi havde nu fundet vores drømmehjem.
Hvorfor Quinta da Paixao, ja det er det, huset hedder. Det kan nærmest ikke passe bedre til os.
Vi er altid passioneret med ting og mennesker omkring os, og nu kan vi virkelig få lov til at dyrke det.
Nu ejer vi et hus til Bed & Breakfast, vi har 2 hektar vinmarker og en produktshal.
Vi har aldrig prøvet nogen af delene, men vi nyder at lære nye ting, og vi er ikke bange for at tage fat.
Hen over sommeren håber vi at udvide med lidt geder, får, kaniner og høns.
Gården skal summe af liv inklusiv bier, humlebier og sommerfugle.
Vi glæder os til at byde jer velkommen.